Opgraderede stier og gangarealer ved De Små Fisk. Projektet omfattede etablering af faste stier med naturmaterialer, der giver gode adgangsforhold samtidig med at de falder naturligt ind i omgivelserne.
Når der skal etableres mange meter ny sti, kræver det det rette setup. Vores Weidemann-læsser sørger for en stabil forsyning til Dakota-udlæggeren bag John Deere traktoren, som sikrer en ensartet og effektiv udlægning af grus på de brede stier.
På de smallere strækninger og over træbroer håndteres finishen med minigraver og motorbør, så resultatet bliver præcist og holdbart. Fra luften ses tydeligt, hvordan stierne nu ligger skarpt i landskabet – klar til brug.